Et blogindlæg, der mislykkedes

Jeg er stadig ny til det her! Her til aften ville jeg have lavet et indlæg med “feel good” songs, det lykkedes så ikke.  Jeg lover, det kommer på, så snart jeg får styr på alt det tekniske. Jeg har været nede og træne med nogle piger i dag, det var super hyggeligt og vi var ret effektive. Jeg har kunnet mærke, at det er ved at blive lysere og varmere. Det hjælper virkelig på det tunge vinterhumør, sommeren er på vej, og jeg kan ikke vente!

-Viola

4 pr. ark den 04-03-2013 kl. 19.43

En solrig søndag

Foråret er kommet til byen! Vi var i dag nogle piger, som tøffede rundt inde i København. Det var super hyggeligt, og vi fik også spist årets første Paradis is. Jeg kan ikke vente til det bliver T-shirt vejr igen!

-Viola

P3030597

P3030576

P3030591

 

Sygdom, barndomsbilleder og sommerferie nu i hus.

Jeg er blevet syg. Det er super irriterende, men hvad kan man gøre ved det. Jeg har dog fået kigget lidt på nogle barndomsbilleder, det er noget, jeg virkelig elsker! Det er altid så hyggeligt, og det bringer jo også skønne minder frem. I går fik vi bestilt flybilletter til sommerferien, vi skal til Italien i to uger. Den ene af ugerne er sammen med hele min fars familie, da begge mine bedsteforældre fylder 75 i år. Den sidste uge skal der bare slappes max af, hvilket bliver mega dejligt. Jeg kunne godt tænke mig at sommeren kom lidt hurtigere, jeg er ved at være træt af det danske vejr. Glæder mig til at kunne sidde i en park efter skole, tage på stranden, spise is, grille og få lidt kulør. Sommer skynd dig at kom.

-Viola

IMG_0424_2

Lidt farve på de ellers så grå mandage

Jeg er ikke en mandags person! Man skal lige komme sig oven på weekenden, hvor jeg egentlig skulle have slappet af, men jeg ender altid med at have 1000 aftaler. Derfor er det dejligt at have nogle anderledes mandage, hvor man kommer lidt ud af sin “comfortzone”.

I dag var jeg ude på Sankt Annæ. Det virkede som et super fedt gymnasium, men følte mig på en måde mere “hjemme” på CG. Da jeg kom hjem, skulle jeg ned og fornye mit pas på rådhuset. Jeg syntes altid ens pasbilleder, kommer til at ligne noget der er løgn. På mit gamle lignede jeg en frø, og mit nye er ikke meget bedre. Men jeg er en person der elsker at rejse, så det skal jo laves, frø eller ej.

Senere kom nogle af mine skønne veninder over. Vi lavede smoothie, og hyggede  bare. Der er ikke noget som veninder, der kan give lidt farve på hverdagen. Jeg er så heldig, at have den bedste klasse med de skønneste mennesker. Min venindegruppe er fantastisk! De er søde, smukke, skønne, sjove, fantastiske og jeg elsker dem sgu. Møs til dem.

-Viola

Foto den 25-02-2013 kl. 17.39 #3

Besøgsdage

Selvom jeg skal på efterskole næste år, har jeg været ude på et par besøgsdage på forskellige gymnasier. Jeg kan ikke se, hvornår der skulle blive tid til det næste år. Jeg skal i alt se tre gymnasier. Jeg har været på CG og Aurehøj, og så skal jeg på Sankt Annæ på mandag. Jeg syntes, at det er pisse fedt at være ude at opleve de forskellige miljøer, det giver en god fornemmelse af, hvor man føler sig mest hjemme. Jeg var helt oppe at køre over CG! Der var den fedeste stemning, og så ligger det jo det mest optimale sted. I dag var jeg ude på Aurehøj. Jeg var ikke ligeså begejstret, men tror også at det var fordi, at det ligger så langt væk. Jeg vil sige, at besøgsdage helt klart er  værd at miste nogle dage i skolen for. Man kommer hurtigt til at mærke, på hvilket gymnasium man føler sig hjemme. Håber, at I der har været på besøgsdage, har haft en ligeså fed oplevelse som mig!

-Viola